Eet af mange dilemmaer i individuel terapi er, når en klient dukker op i terapien for at få undersøgt sit parforhold. Allerede her - er der muligheder for at få et galt afsæt, hvis psykologen ikke er opmærksom på et af de mantras, der gælder omkring dette tema i individuel samtaleterapi. Der er en klar tendens til, at individuel terapi skaber individuelle løsninger og det er jo ikke specielt hensigtsmæssigt for parforholdet. Ofte hører jeg ( at partneren ikke er interesseret i at deltage og ) at det er noget jeg selv må ordne siger min partner. I disse situationer tænker jeg, at den udmelding kunne hænge sammen med, at partneren måske ikke har den klare opfattelse af, hvor langt ude parforholdet egentlig befinder sig - havde partneren vidst dette, var der måske grobund for et andet svar - end afvisning.
Det er grunden til, at parforholdstemaer i individuel terapi i denne klinik begynder med, at klienten først læser om rammerne for samtaleterapien, og på dette papir opdager, at der som standard opfordres til fra klinikkens side, at medbringe sin partner i terapien, så denne ikke står udenfor den proces som skal til og gå igang.
Hermed ikke forstået således, at en individuel terapi automatisk bliver til parterapi. Hos PsykologDK tilbydes ikke parterapi, men at medbringe sin partner til sin terapi tilbydes simpelthen for at undgå misforståelser fra partneren, omkring hvad der foregår i terapien. I sådan en setting, hvor begge er tilstede kan man i fællesskab lave en undersøgelse om, hvilken vej som er den bedste for at for løst de vanskeligheder, hvert fald mindst den ene part har i parforholdet. Denne mulighed er standard og drøftes som regel i begyndelsen af en individuel terapi med et parforholdstema. Ofte opfordres til et parterapi forløb andetsteds, dels fordi er det vigtigt at begge parter føler det er en fælles beslutning, at have valgt en bestemt samtalepsykolog dels fordi de begge skal have mulighed for den samme friske start hos psykologen. Alene af disse grunde vil et parforløb kontraindikeres, hvis det skulle forsættes hos den psykolog kun den ene part i et forhold havde valgt, derfor skal et parforløb startes hos anden samtalepsykolog.
Når det så er sagt, er det op til klienten selv, om han / hun syntes dette er en løsningsmulighed han / hun vil gøre brug af. I denne proces er psykologen som altid den katalysator, der bringer undersøgelsen ned i detaljen og hele vejen rundt omkring temaet. Hermed sættes klienten i den bedst mulige position til at foretage sin egen beslutning om inddragelse af partneren. Vedtager klienten efter endt undersøgelse, at der ikke skal gøres brug af denne løsningsmulighed, accepteres dette umiddelbart af psykologen, da klienters beslutninger altid respekteres omend undersøges.
Parforholdstemaer i individuel terapi opbyder dog et vedvarende og immanent dilemma, som kræver professionel undersøgelse og håndtering for, at klienten får det bedst mulige resultat ud af sit terapeutiske samarbejde.
Klik på BLOG til venstre for at læse flere.