Psykolog DK i Aalborg - Supervision
Supervision af nye psykologer -
Min interesse for psykologers faglige udvikling supervision begyndte inden jeg blev færdig på universitetet, da jeg ikke havde mere SU var jeg nødsaget til at arbejde gennem hele mit studie. Således var det naturligt, at jeg forholdt mig til min egen faglige udvikling og derfor skrev jeg speciale om novicepsykologens faglige professionelle udvikling i supervision.
Ny psykolog og hvad nu ?
Jeg husker fint min egen tid som ny psykolog og det skifte jeg oplevede. Noget overvældet af det hav af spændende opgaver der skulle varetages i snart sagt alle retninger af mig i min nye stilling. Ting jeg skulle forholde mig til, ting som jeg ikke havde drømt om var en udfordring, før jeg stod i det. Pludselig var mine ord retningslinier for mennesker i deres liv, ord som kunne få en stor betydning for deres livsmuligheder. Dér gik det for første gang rigtigt op for mig, hvad det ville sige at være psykolog "in the real world", Nu lyttede folk helt anderledes end jeg var vant til, hvilket gjorde, at jeg skulle til at være mere opmærksom på, hvad jeg sagde og hvordan jeg opførte mig - det var wierd. Ja - Det var faktisk lidt skræmmende for jeg følte mig noget udsat, lidt fedt for jeg havde endelig fået den tyngde som jeg havde læst i mange år for at opnå og noget overvældende fordi jeg ikke var vant til at få den slags opmærksomhed og oplevede mig faktisk ikke ret godt klædt på til opgaven fra universitetet, som havde haft et andet fokus, syntes jeg.
Den nye psykologs faldgruber - kan også være i supervisionen.
Den læringsstrategi som jeg benyttede mig af og som jeg lærte, at de fleste nye psykologer benytter sig af var at stjæle, hugge, låne, rane, og kopiere. Imitationer af erfarne psykologers gøren og laden, hvor jeg prøvede at hive det ud som passede til mig. Egen kreative deduktioner og nye synteser med det som jeg allerede vidste - for at forsøge at få dækket mine indlysende "praksishuller", hihi hvilket naturligvis var overalt. Jeg oplevede mig i dén grad bagud på point, en meget blank tavle - suk. Disse "praksishuller" forsøgte jeg at holde for mig selv, facesaving udadtil og når en ny opgave kom, måtte jeg undersøge, hvordan jeg bedst løste opgaven. Det var egentlig sindssygt stressende, da jeg jo ikke bare lige indlemmede andre i, at jeg nogle gange intet vidste. Senere erfarede jeg at mange nye psykologer endda heller ikke mener, at de kan vise eller fortælle om deres praksishuller til deres supervisor !, hvilket jeg mener man helt klart bør, Risikoen er at vi bliver mere stressede end godt er - da ingen andre jo ved, at vi har de "huller" kan vi påbegynde et uhensigtsmæssigt stresskapløb om at få tilegnet os de nye kompetencer, inden andre opdager, at de mangler.
Hvad supervision bør være for den nye psykolog ?
Som nye psykologer søger vi inspiration alle steder fra, kolleger, ens chef, ens målgruppe, supervision, kurser, efteruddannelse, ens venner, familie, samfundet. Samtidig er det også heriblandt, at de personer vi gerne vil fremstå fagligt dygtige overfor befinder sig og som vi er bekymrede for opager vores praksishuller. Dette kan gøre det hele en smule tricksy, denne følelse af ikke at blive afsløret. Derfor er det rigtig vigtigt, at den nye psykolog er tryg nok i sin supervision til at fortælle om sine udfordringer uden at føle det betyder noget for supervisors syn på sig.
Udvikling eller pseudoudvikling i supervision ?
Nye psykologer kan meget let risikere at blive sidetracker af deres chefer eller erfarne kollegers syn på opgaverne, men også deres målgruppe presser på med deres indimellem ret urealistiske forventninger til, hvad psykologen skal assisterer dem med, men da man er ny kan man ikke altid vide, hvor grænsen går og man kan komme til at gå for langt i sine bestræbelser på at assistere. Den nye psykolog kompenserer for sin naturlige manglende erfaring med involvering og kan derfor være lettere at påvirke fagligt. Ser vi på deres erfarne psykologkolleger har de egne faglige usikkerheder at slås med, alt efter hvordan de har løst det udviklingdilemma i deres supervision, hvilket kan betyde at de kan virke som distanceblændere og kan skabe en til tider ret stressfyldt stemning og em af egenfortræffelighed eller egendygtighed, som igen kan påvirke den nye psykologs stressniveau noget uhensigtsmæssigt. Man kalder en uhensigtmæssigt faglig udvikling for pseudoudvikling, der dybest set bare stresser psykologen mere og mere som tiden går. Denne faglige udviklingsfase kan løses gennem undersøgelse og gennem tilstrækkelig god supervision, men er rette stemning ikke tilstede i sin supervision kan en supervision desværre også udvikle, understøtte eller fastholde pseudoudvikling.
Ny psykolog og hvordan supervision ?
Den gode nok supervision kommer ind og burde optimalt set stå som den nye psykologs helt eget frirum, helt uden supervisor som forstyrrende evalueringsfaktor, derfor er det meget vigtigt, hvordan supervisor griber supervisionen an. Opgaven i supervision for den nye psykolog bliver at finde sin egen pace og ro og ikke blive "forstyrret" af andre heriblandt supervisor eller endog ens egne urealistiske ambitioner som desværre har det med at ødelægge ens lyst, koncentration og glæde ved arbejdet. Et tegn på pseudoudvikling kan være, at man ikke kan lægge sit job fra sig når man har fri og det kan gå ud over den nydelse, det hvert fald bør være at begynde på sit professionelle liv med psykologien som faglighed. Det er jo nydelsen og glæden ved sit arbejde, som får een ud af sengen hver morgenen for at gå fløjtende på arbejde. Derfor er det super væsentligt, hvordan både fokus og læringsstemningen er i den supervison man modtager, særligt som ny psykolog.