Længe er det efterhånden siden Sigmund Freud skrev om neurosen, dens karakteristika og dens driftbevægelse i den dynamiske psyke. Uden lyst til at gå min tidligere kollega i bedene - skal neurosen alligevel have et par velvalgte gloser med på vejen.
Neurotiske mennesker kendetegnes ofte ved, at de trætter deres omgivelser voldsomt. De er ofte centrumsøgende på opmærksomhed fra omgivelserne, kaldet sekundær gevinster. Primær gevinsterne for neurotikeren er, at de ikke mærker sig selv, da det neurotiske symptom fortrænger deres grundlæggende konflikt i deres indre og holder det værk fra bevidstheden. Trætheden, man kan føle fra en neurotiker - har en tendens til at dræne de mennesker de omgiver sig med, hvilket bevirker at folk ofte får nok neurotikerens selskab. Det der for et almindelig menneske opleves som en krise i livet - opleves for neurotikeren snarere som en blivende livsstil, uden egentlig begyndelse eller ende, som een lang ond cirkel.
Neurosen får personen til at cirkle rundt i sit liv - som en groggy bokser der famler rundt i blinde og håber på et lucky punch. Neurotikeren er tvangspræget og gentager ofte sine shortcommings. Denne tvang opleves meget opslidende, af neurotikeren og hans omgivelser, og er yderst vanskelig at komme ud af. Gentagelsestvangen handler ifølge Freud om, at det ubevidste forsøger at bryde igennem til psykens bevidste overflade, men holdes i gentagelsen i ave i psykens ubevidste.
De tvangsprægede handle / tænke / føle - mønstre giver både neurotikeren vanskeligheder i forhold til omverdenen og giver ham problemer med sin egen følelse af at være tilstede i tilværelsen. Et kendetegn ved neurotisk adfærd er, at den ikke hjælper personen i det lange løb, men istedet ofte er rettet mod mere kortvarige gevinster for personen, som så i længden giver et dårligt resultat.
Gentagelsesaspektet i neurotikerens handlinger vil han ofte slet ikke være klar over - måske nogle aspekter ved sin neurose er kendte for neurotikeren, men meget sjældent dens kompleksitet end sige dens betydning for personens ofte problematiske tilværelse. Dette gør kampen meget vanskelig for neurotikeren.
Problemet med fastholdelse af stabilitet er centralt emne for neurotikeren, det er svært at skabe kontinuitet og vedvarenhed i ret mange andre aspekter, end præcis den følelse af kaos der opstår, når et menneske føler sig i dissens med sine omgivelser.
Begrebet hverdagsneurose er en trivialisering af, når mennesker bliver klar over de småpussigheder de laver og som de så kan studse over, ligeså kan neurotikeren studse over sine småfinurligheder, men ikke desto mindre gentages de med indædt tvang og forsøges værnet om, ved udfordring eller forsøg på forandring.
Om en neurotiker kan hjælpes, afhænger af om graden af neurosen, og om den er synton eller dyston tilstede i personligheden. Ved synton tilstedeværelse er klienten ofte ikke selv klar over situationen eller er egentlig godt tilfreds med tingenes tilstand - selvom det giver en masse gener og er drønhårdt, syntes personen ikke nødvendigvis, at der er grund til at ændre noget eller lave noget om. Ved dyston tilstedeværelse er neurotikeren klar over, at der er noget der ikke fungerer som det skal og vil gerne videre ud af det - men har samtidigt meget vanskeligt ved at skulle arbejde med de aspekter ved sig selv, han altid har opfattet som styrker. Således kan en neurose i nogle tilfælde afhjælpes gennem psykoterapi - andre gange ikke, men indsigt kan give neurotikeren muligheder for at forholde sig til sig selv og nedtone sin neurose.
Klik på BLOG for at læse flere