Mennesket har for evne at skjule sine følelser gennem bevidstheds kontrol. Det kan lade sig gøre overfor de mange strømninger vi oplever, fordi vi har lært at undertrykke visse impulser som ikke socialt accepterede i bestemte sammenhænge i bestemte miljøer, situationer osv. Det er bare ikke altide at vi mennesker er klar over at vi fortrænger psykiske impulser, således lever vi både et bevidst og et ubvidst og førbevidst liv. Det fandt min tidligere kollega Hr. Freud ud af, hvilket måske ikke er det helt store idag, men dengang var det sandelig voldsomme opfattelser af menneskets indre oplevelsesverden Freud udfordrede med sit betydelige bidrag den idag, antikke bog " Der Psykoanalyse ".
Freuds idé om den dynamiske psyke, med en forælder / dyds / samfunds-instans SUPEREGO, en voksen / rationel-instans EGO, og en barne / emotionel / impulsiv instans ID. Ud fra den til tider voldsomme dynamik i udvekslinger mellem ID, EGO og SUPEREGO, kan man hurtigt få et billede af, hvordan den menneskelige psykes indre transaktioner med den omgivenden verden, kunne tage sig ud.
Ser vi på ideen om, at nogle følelser er lettere end andre at undertrykke, handler det i høj grad, om hvilke følelser det drejer sig om og i særlig grad, hvor længe vi har øvet os på at foretage disse fortrængninger. Tidsfaktoren er voldsom vigtig for, hvis vi ikke har tilegnet os fortrængnigsmekanismerne tilstrækkeligt godt på en hel del forskellige områder allerede i løbet af vores barndom, så bliver det bare en vanskeligere opgave for mennesket at begå sig som voksen i et samfund, der stiller større og større forventinger til individet. Disse krav opleves ikke af personen som nødvendigvis udefrakommende, nej personen oplever dem som sine egne og er dermed selv medvirkende til at sætte sin dynamske psyke under pres. Det handler alt sammen om, hvordan mennesket er gået i samspil med sine omgivelser i sit liv.
Det er EGO'et mellem ID og SUPEREGO som skal holde styr på kampen mellem impulserne både nede fra ID'et og oppefra SUPEREGO'et som presser på med lige så stor kraft for at holde normerne i hævd. I denne dyst om ansigtet ud til verden kan EGO'et bliver voldsomt presset af begge instanser og det skaber stress i et menneske. Oplever et menneske det svært at leve op til egne krav og uudtalte normer er det SUPEREGO'et der fylder for meget og er man mere impulsiv og noget ligeglad med at træde udenfor og gøre sig bemærket i selskab med andre, er der ID kræfter på spil.
Den balancegang som Freud beskriver, at EGO'et må gå, gennem et langt liv i interaktion med det omgivende samfund, rimer på en hel del af menneskets andre eksistentielle balancegange. Jokeren i dette spil er, at vi foretager os ting af årsager, vi altid ikke selv er klar over i livet. Det gør vi af den indlysende årsag, at vi ikke selv er bevidstgjorte eller klar over de vaner, handle-, føle- eller tanke-mønstre, der i en sum viser verden hvem vi er.
Det store spørgsmål er, hvordan det kan være vi mennesker orker at gøre os al den umage med EGO's balancegang, succces anerkendelse og accept.