Efter en skøn sommerferie i det høje Norge var der bare eet men, kunne man læse om i Bergens Tidende. For i samme periode var opgørets time kommet for den afskyelige terrorhandling der fandt sted 22. juli 2011. Nu skulle forbryderen dømmes, regnskabets time var kommet, men var han en forbryder eller en ekstremt utilregnelig psykotisk patient, som det var lykkedes at gå under politiets såvel som distriktspsykiatriens radar.
For menigmand en rablende gal psykisk syg forbryder, hvilket blev underbygget af retspsykiaterne Torgeir Husby og Synne Sørheim, H/S i ( første ) deres vurdering / rapport til Oslo tingrett, som lød på psykotiske grandiose og paranoide vrangforestillinger, paranoid schizofren, som mister kontakt med omverdenen, hvilket igen pegede på utilregnelighed, som ville få konsekvenser for domafsigelsen og altså med denne vurdering, uegnet til fængsel, men i stedet indespærring på psykiatrisk intitution. Denne konklusion ville sandsynligvis støde offentlighedens retsbevidsthed.
Retten var imidlertid ikke selv overbevist, hvorfor de bad om endnu en vurdering, da det var vigtigt for dem at få gjort dette rigtigt første gang. Dette træk var i sig selv meget usædvanligt, men mere usædvanlig var den anden vurderings konklusion om forbryderens tilregnelighed. To nye psykiatere Terje Tørrissen og Agnar Aspaas skulle nu vurdere forbryderens psykiske beskaffenhed forfra og de kom frem til, at han var tilregnelig og altså dermed strafegnet til afsoning i et almindeligt fængsel. Konklusionen stiller et kæmpe spørgsmålstegn ved de vurderinger der gives til retsligt brug og alle andre steder i samfundet som som lægges til grund for behandling af mennesker med kæmpe indvirkning på deres liv - og berører helt centrale temaer i det generelle vurderingsarbejde, der er psykiateres og psykologers resortområde. Kort sagt ! - Kan man regne med vurderingerne ?.
Psyken er et underligt sted og tager farve af millioner af omstændigheder som vi mennekser umuligt kan opgøre på fornuftigt vis og alligevel var dette opgaven i Norge. Personens psyke skulle opgøres i kvantificerbare psykiatrisk diagnostiske termer og Tørrissen og Aspaas T/A kommer i ( anden ) deres vurdering frem til, at forbryderen er helt klar over, at hans tanker kun eksisterede i sin fantasi og dermed altså bliver politiske ekstremistiske i stedet for psykotiske. Hermed kan forbryderen dømmes til afsoning i et almindeligt fængsel. Dermed er offentlighedens krav om dom tilgodeset.
Men hvor var forskellene for dommeren ? Jo H/S : vurderede paranoid skizofren. T/A : vurderede narsissisme og dyssocial personlighedsforstyrrelse DOM : Der mangles referece til den politiske kontekst i forbryderens højreekstremistiske ideologi i den første rapport - H/S : vurderede grandiose og paranoide vrangforestillinger. T/A : vurderede at den særlige ideologi ikke var forbryderens selvopfundne idiosynkrasi ( som kun gav mening for ham selv), men faktisk var delt af andre i en højreekstremistisk subkultur omend afvigende og svært acceptabel - DOM : Gennem offentliggørelse af tanker om storhed kan forbryderen skabe frygt i befolkningen gennem at påstå, at han hverver andre til sin overbevisning, hvilket er en terrorist kernemål. - H/S : vurderer at der benyttes usædvanlige begreber og militære termer som udtryk for paranoideforestillinger. T/A : vurderer at dette sker for at øge egenværdi og baserer sig på den nassiscistiske forstyrrelse og kan minde om vrangforestillinger men er det ikke. DOM : At forbryderen fortæller at han deltager i en borgerkrig, forstås i en politisk kontekst og er meningsbærende i højreekstremistiske miljøer. H/S : Forbryderen troede han var overvåget hvilket ses som vrangforestillinger. T/A : Det er logisk at han konstant måtte tro sig aflyttet / overvåget grundet sit terroristiske forehavende og frygten for at blive opdaget. DOM : Det var naturligt, at forbryderen ville holde sin planlægning skjult, som jo var dybt kriminel. H/S : Der benyttes selvopfundne ord, som er udtryk for tankebrud og er et symptom på psykose. T/A : Dette fænomen er ikke ualmindeligt når man vil forsøge at tilægge sig selv mere værdi, ved at lyde klogere end andre. DOM : De benyttede udtryk, skal ses i den kontekst de er sagt, hans sitaution, hans tilhørsforhold og ideologi og bliver hermed ikke usammenhængende som diagnosen kræver.
Forbryderen blev dømt tilregnelig og fik 21 års fængsel og dømt anderledes end lagt op, af de første retspsykiaterne da dommeren tog de to rapporter og koblede for en stor del, kravet om inddragelse af kontekstbestemt adfærd ind i sin vurdering. Dette er udefra, at se voldsomt klogt, men også nødvendigt og der blev ikke lagt mange fingre imellem rettens kritik af specielt den første rapports mangel herpå. Endvidere skal det nævnes at tilregnelighed ikke er det samme som normalitet, men udlukkende går på, at en person ikke er psykotisk i gerningsøjeblikket og derfor kan drages til ansvar for sine handlinger. Handlinger der i offentlighedens øjne er helt syge.
Tilbage står det faktum, at de udtalelser og vurderinger der gives fra professionelle generelt rummer samme risiko som i Norge i sommer. Uimodsagt tegner de måske ikke dét korrekte billede, som de tages til indtægt for, af andre myndighedspersoner. Det er et kæmpedilemma, da der skal gives en psykologisk / psykiatrisk vurdering af en fagperson, men konklusionerne måske ikke kan drages af samme fagperson, som det tilfældet i Norge i sommer. Således vil det altid være rygende aktuelt - lige nu og hele tiden, at vi fagpersoner udvider vores undersøgelser fra det strikt fagrettede, kigger op fra bøgerne og placerer vore fund i den kontekst der udgør personens liv.
Klik på BLOG til venstre for at læse flere.