Der er efterhånden utallige indfaldsveje til psykologisk bedring for klienter, men een af de væsenligste fordringer som bør være tilstede i psykologens arsenal af behandlingsmuligheder er grundindstilingen " At jeg ved, at jeg intet ved " som også Sokrates var optaget af længe før undertegnede. Når netop denne indstiling er yderst betydningsfuld og samtidig yderst banal hænger det sammen med, hvilken overføringsatmostfære i terapien denne indstilling skaber mellem klienten og psykologen.
Før bedring kan finde sted er tillid nødvendig og forståelse af denne følelse begynder i det møde, der skabes notorisk i en terpeutisk setting. Er mødet baseret i gensidighed med forståelige forskellige opgaver, der fordeles mellem klient og psykolog, opstår klientes oplevelse af " At jeg er vigtig " og dermed vigtig nok til at blive forstået korrekt af den professionelle psykolog.
Allerede her, giver man klienten mulighed for og styrke til at forstå sig selv på en kurativ måde, det er imidlertid ikke sikkert, at klientens opfattelse af at være vigtig nok kan benyttes af klienten, med det samme, det handler om hvorvidt klientens personlighed er parat til at forstå og emotionelt koble sig til den atmosfære af tillid psykologen skaber ved " At vide, At jeg intet ved " om hvordan klienten føler, oplever, tænker og handler, før det er undersøgt.
Her mærker klienten straks, at der kan være dagsordner hos psykologen, der kunne rime på manglende åbenhed eller forudindtagethed, hvis psykologen glemmer, at der skal undersøges snarere end søges sammen med klienten. Der er kvalitativ forskel på om psykologen søger eller undersøger i den overføringsatmosfære der udgør det kurative tillidsbånd mellem sig selv og klienten.
En undersøgelse initierer en undrende åbenhed, over de ting klienten fortæller, hvilket helt naturligt afspejles i relationens kvalitet og overfører følelsen til klienten " Du er vigtig nok til at være interessant, og jeg spørger dig indtil, jeg mener at jeg forstår. Når psykologen er ydmyg, åbner der sig muligheder for bedring hos klienten, som baserer sig på klientens egne kompetencer. Dette sker når klienten inviteres med i undersøgelsen af sig selv og lærer herved hjælp til selvhjælp til brug i fremtidige kriser. Således sker herved empowerment af klientens egne kompetencer og udvikling af klientens intrapsykiske kriseberedskab.
Hvis og når psykologen søger i stedet for at undersøge, frakobles klientens egne muligheder / ressourcer i relationen, til at indgå med ligeværd i forståelsen af sig selv og klienten bliver patientgjort i en assymertisk overføring der smager af forventningen om, at klienten ikke magter sig selv. Hermed glipper psykologen en massiv chance for at udvikle på klientens indre psykologiske status. Der kan let skyldes usikkerhed, narcisistiske årsager eller noget helt fjerde - dvs manglende professionelle kompetencer, at en psykolog søger i stedet for at undersøge.
Når undersøgelse skaber en overføring mellem klienten og psykologen af åbenhed, assisterer det begge parter til at opnå en bedre alliance, for herved bliver vi for en tid samhørende i dette fælles arbejde om at assistere til et godt resultat.
Klik på BLOG til venstre for at læse flere