Hvordan er det at gå i terapi ?

23-10-2009

Egentlig burde det jo være klienten som skrev denne uges blog - men jeg får indimellem dette spørgsmål stillet gennem mails - hvor folk naturlig nok spørger til, hvad der foregår, når de ikke har prøvet det selv.

Der findes et hav af forskellige tilgange til terapi og ligeså mange forskellige psykologer og måder at administrere terapien på. Det er yderst heldigt da mennesker er forskellige og befinder sig forskellige steder i livet, oplever forskellige ting, har forskellige erfaringsgrundlag, opvækst osv.. Derfor er der brug for mange forskellige tilgange til terapi og det de forskellige psykologer tilbyder. Således assisterer flest mulige mennesker professionelt af psykologerne. 

Rammerne er en central begyndelse for alle terapiforløb. De fastsættes den første gang og er retningslinier for terapien og måder der arbejdes på, tid og pris. Rammen er vigtige regler til psykologen og klienten for, hvordan terapien skal afvikles. Psykologer har bindende forpligtelser for, hvordan terapien skal administreres etisk og moralsk korrekt overfor klienten med respekt for klientens grænser. Overholdes disse ikke skal der klages over psykologen og terapien skal stoppes øjeblikkeligt.

Når det er sagt er terapi en kunstig skabt samtale og derfor oplever klienten ofte terapi første gang som en ny og lidt underlig oplevelse. Klienten er jo sårbar i forvejen ellers havde man ikke søgt en psykolog og dét med at fortælle løs om private ting til en vildt fremmed person er for de fleste mennesker en hurdle vi skal over - og et tegn på sundhed. Denne hurdle eksisterer skam også i terapi og selvom klienten ved, at psykologen har skærpet tavshedspligt kan det sørme godt være noget af en overvindelse at få begyndt. Kunstigheden i terapi, er der som regel kun første gang, for det er psykologens opgave at få den væk, ved at være nærværende, så klienten føler sig tryg og får tillid, så terapien kan begynde. Jeg giver nedenfor et billede på, hvad terapi er hos PsykologDK.

Jeg opfordrer klienterne til at spørge eller sige til, hvis der er noget de ikke forstår, en psykolog skal også kunne tale med klienten om, hvordan klienten syntes psykologen afvikler terapien.  Een af de ting jeg plejer at huske, er at runde forventningsafklaringen med klienten altså, hvad vil klienten gerne have ud af sit samtaleforløb. Når disse ting er på plads er metoden herfra, at psykologen spørger og klienten svarer efter bedste evne. 

Et af mine første spørgsmål er ofte, hvad årsagen er til, at personen vil i terapi netop nu på dette tidspunkt i sit liv. I de første par samtaler undersøger psykologen, hvordan det er klienten oplever, føler og agerer personligt og socialt i sit liv. Således spørges der i begyndelsen ofte lidt rundt i hjørnerne af klientens liv, så psykologen kan danne et billede af, hvordan verden ser ud fra klientens stol. Således bliver psykologen i stand til at stille bedre spørgsmål,  " custom made " til klienten, dvs. ord, måder og spørgsmål stilles så klienten oplever sig forstået og psykologen møder klienten lige der, hvor vedkommende er. Det er her, at psykologen " får stillet " en opgave af klienten, altså hvad psykologen skal assistere klienten med. Nogle gange lægges der en oversigt / behandlingsplan for forløbet andre gange ventes der lidt med denne, da klienten allerede ved, hvad der skal ske og dét arbejder vi så efter.

Herfra går vi ofte videre med de temaer, klienten er kommet med. Det kan være alt mellem himmel og jord, kort sagt alt det vi mennesker kan komme ud for i livet. Selvom psykologen jo ikke kan have oplevet alt selv, skal man alligevel være istand til at kunne sætte sig ind i den eller de følelser klienten gengiver, for at forstå situationen som den opleves ovre i klientens sko. Det er dét psykologerne kalder empati eller indfølingsevne.

Herfra kan terapierne udvikle sig forskelligt, nogle er meget redskabsorienterede, andre handler om afgiftninger, altså, hvor et menneske har brug for at få " talt " sit liv igennem for at komme frem til vanskelige beslutninger i deres liv, andre igen skal asisteres ud af destruktive tanke, føle og handle-mønstre, andre igen skal have tab eller sorg struktur at forholde sig til. Andre aspekter af terapi er psykoedukation, altså en slags undervisning i tingenes rette psykologiske sammenhæng. Psykoedukation forekommer når det vurderes som relevant og hjælpsomt for klienten.

I disse processer er psykologen undersøger, mens klienten er eksperten i sit eget liv. Psykologen har principielt ingen mening om, hvad klienten skal foretage sig eller hvilke beslutninger der skal tages, det er helt op til klienten - det er jo hans / hendes liv. Når psykologen har været god nok, dvs. undersøgende stiller spørgsmål til det hele, finder klienten som regel sine egne løsninger, som passer til hvor kliente er i sit liv.

En myte om terapi er, at man skal have gravet hele sin barndom op - fra Ruderkonge var Knægt - Det sker langt fra i PsykologDK, dog spørges der ofte relevant til fortiden i det bestemte tema der undersøges, for at få en forståelse for hvor klienten kommer fra i sin tilgang til det berørte tema. Man kan sige at fortiden ofte " skives af  " i forhold til temaet. Men total opgravning af sin fortid er mange gange irrelevant for at komme godt videre i sit liv. Det er imidlertid en opfattelse mange mennesker kan have, hvilket er forståeligt, da det gennem næsten 75 år har været den dominerende tradition i psykologien, men ikke længere.

Kan en psykolog spørge om alt - ja eller hvert fald om meget. Her er det meget vigtigt, at klienten har fået at vide, at hun / han ikke er forpligtet til at svare, det er helt iorden at sige fra overfor spørgsmål og selvom det sker yderst sjældent er det vigtigt at vide inden. Det er jo klientens forløb så selvom psykologen tænker, at det dog ligegodt var et super spørgsmål så er det ikke sikkert timingen eller spørgsmålet overhovedet er eller opleves som relevant af klienten. Her må man hellere end gerne spørge psykologen om hensigten med spørgsmålet - for der er en hensigt som kan forklares og forståelse skal der til før en udvikling kan finde sted.

Almindeligvis afsluttes et forløb med, at klienten har fået det godt og er kommet videre med de ting der skulle drøftes og jeg ser almindeligvis ikke vedkommende igen, nogle gange laver vi en opfølgningssamtale længere ude i fremtiden, det sker specielt, hvis der har været meget redskabstræning og nye handlemåder klienten skal træne undervejs. 

Således super kort - Sådan er det at gå i terapi hos PsykologDK !

Klik på BLOG til venstre for at læse flere.