God søvn = Kolde frontallapper - Et gennembrud ?

10-04-2015

Er der endelig sket et gennembrud i forskning i søvnløshed ?? Hvert fald har forskere fra the University of Pittsburgh School of Medicine i USA  i en ny undersøgelse fundet frem til, at folk, der lider af søvnløshed, tilsyneladende kan få flere timer på øjet, hvis hjernen holdes kold, skriver Time Healthland. Det drejer sig om at holde forsiden af hjernen nedkølet. I undersøgelsen viste 89 % af undersøgelsesgruppen i forhold til kontrolgruppen, bedre og mere sammenhængende søvn, efter at have haft en kold " vandhat " på hovedet i begyndelsen af deres søvn i søvnlaboratoriet.

Det er hjernens frontallapper der skal køles, hvor de såkaldte eksekutiv funktioner i hjernen finder sted. Det er her vi mennesker planlægger, organiserer, administrerer og analyserer de hændelser vi kommer ud for i livet. Således giver det faktisk mening at forestille sig, at når vi forsøger at sove, men ikke rigtig formår at falde i søvn, er det ofte fordi vi ligger og spekulerer. Denne spekuleren foregår meget i frontallapperne, da der er noget vi prøver at løse. Det er den måde vi mennesker oftest forsøger at genvinde eller opnå kontrol over noget der ikke lige falder på plads for os i dagligdagen, man kan sige at hjernen kører på indtil den finder en tilfredstillende løsning. Nogle gange sker dette bare ikke og så kan vi dels ikke sove og dels forhøjer denne spekuleren tilsyneladende temperaturen i dette område af hjernen, og vi kommer dermed ikke ned i den normale generelle sænkning der almindeligvis finder sted i os når mørket begynder at falde på og kroppen forbereder sig til natten søvn. 

Derfor er denne nye forskning superspændende, da den læner sig op ad mange at de ting vi ved i forvejen, som at sove køligt ofte giver en bedre søvn, eller at tælle får, som er en superkedelig foreteelse som man bliver dødtræt af, men ofte ikke sover ved, men her forsøger man at snyde hjernen til at tænke på noget andet og dermed ikke benytte tiden til at ligge og lade frontalalpperne køre på højtryk. Disse forskningresultater afløser måske mange af de medicinske forslag,  på at bedøve os til at få søvn til systemet. 

Det ville være en poetisk retfærdighed for alle de millioner mennesker der hver nat higer efter søvnen eller forsøger at købe sig ud af elendig søvn ved alle hånde produkter der lover dig den frommes retfærdige søvn, hvis søvnens gåde er så enkelt, som at tage en våd klud, lægge den i fryseren nogle minutter og derefter placere den på panden og derefter lade det centrale nervesystem og naturen klare resten - Kvadratisch - Praktisch - Gut.

Ja ! Og så godnat - til de millioner koldepander der blidt glider over i de retfærdiges søvn - søvnens gåde er løst.....måske zzz zzzz zz.

Klik  på BLOG til venstre for at læse flere.