Et tema der optager mig er, hvordan vi mennesker omdanner dårlige følelser. Belastende dårlige følelser som ked af det hed, surhed og vrede, kommer ligesom bare og går igen, nogle gange er der måske endda nogle som foreslår os at " Tænke positivt " - hjælper sjældent. Når dét sker tyder det på, at vi ikke er færdige med at processere de dårlige følelser, men istedet føler os " afbrudt ", når en person foreslår noget så umiddelbart fornuftigt.
Hvad gør et menneske istand til at omdanne dårlige følelser og parat til at komme videre ? Er der regler eller er det ligeså forskelligt, som der er mennesker i verden. Hjernen skal bruge tid til at processere emotionelle impulser, kort tid til små episoder, længere tid, hvis vores livførelse eller eksistens bliver truet. Soldater med intense kampoplevelser i bagagen kan f. eks. tænke på disse i mange år på grund af deres voldsomhed. Vi andre oplever også traumer som vi binder energi i men undgår at tænke på for det er ubehageligt. Denne gang skal det ikke handle om traumerne men istedet, hvordan forandringen sker i mindre kraftige dårlige følelser.
Vort humør forandres mange gange om dagen alt efter, hvad vi oplever og det fortæller måske mest om, hvordan vores hjerne arbejder med at forandre følelsesmæssige oplevelser. Hjernen er som en stor pc-server, den kører døgnet rundt hele vort liv og processerer alt, hvad vi fodrer den med. Det betyder, at hvis vi er i dårligt humør bliver opgaven at fodre hjernen med noget andet end de tanker eller handlinger der vedligeholder den dårlige følelse ellers vil den forsætte og vi opdager, at vi får det dårligere. Det er bare ikke så let at bremse hjernen og få den til at tænke anderledes når man er ked af det. Endnu sværere er forandringen, hvis man f.eks. fastholder at sidde alene og kukkelure og samtidig prøver at overbevise sig om at tænke positivt. Hjernen er nemlig også et vanedyr, afprøvede rutiner benytter hjernen ofte igen og igen, for det er energibesparende. Det gælder også de hukommelsesspor ( små elektriske impulser ) hjernen bruger til at sende beskeder ( tanker og følelser ) rundt i hjernesystemet. Disse " rutiner " skal vi hjælpe hjernen ud af, for at gøre det er lettere at forandre den dårlige følelse.
Den letteste og hurtigste måde at komme ud af det dårlige humør er, at foretage sig noget helt andet end da man var i dårligt humør. Det man gør eller foretager sig skal være interessant nok til at genne de dårlige tanker væk. Når vi flytter os fysisk væk fra omgivelser vi er kede af det i, rammes hjernen gennem synet af en hel masse andre impulser. Disse skal vi nu koncentrere os om. Problemet er bare, at vi bestemt ikke føler lyst til at gøre andet end isolerer os og måske trække dynen over hovedet, når vi har det nede. Paradoksalt nok er det bare lige præcis det vi burde gøre, for hver gang vi slipper den dårlige tanke, kan vi vende tilbage til den senere med lidt nye indput, til sidst trækkes den dårlige følelse fri af grunden og vi mærker forandringen. Det sker af den enkel grund, at hjernen får noget andet at arbejde med og proppe ind i den dårlige følelse.
Vi ved også godt, at hvis det f.eks er kærestesorg som er en meget kraftig dårlig følelse, skal der ofte flere gange til, før vi kan overtale hjernen til at slippe rutinen med at tænke på den person vi har mistet. Lige som vi ved at bliver vi mindet om noget som gen-aktiverer " filer " med kæresten på, så får vi det dårligt igen. Man kan faktisk sortere i de tanker der aktiverer dårlige følelser og dem som ikke gør - selvom dette er en vanskelig diciplin kan kan læres, men lettest er dog forandring gennem handling og koncentration herpå. På denne måde udnytter vi lettest vores forandringspotentiale til at omdanne dårlige følelser til gode. Ved at forstå, at vores hjerne arbejder konstant med at skabe og tilbagegive følelser til os, udfra de handlinger og tanker som vi fodrer den med. Sagt med andre ord at vi forstår vores samspilsramte hjerne.
Klik på BLOG til venstre for at læse flere