Familiens sorte får - Følelsesmæssig balance

21-10-2019

Forsættelsen af  " Kan en familie være giftig " er denne uges tema. Familiens " sorte får " udmærker sig ved at køre på tværs af familiens normer og til tider også på tværs af samfundets normer. Dette kommer der en masse sorg og ked af det-hed ud af, familien forstår intet af deres søn eller datters opførsel - Frasen - " Det er jo ikke de værdier vi har opdraget dig med - vi forstår dig ikke " er velkendt i denne sammenhæng. I denne blog koncentrerer jeg mig om det emotionelle perspektiv og ikke genetisk eller organisk ophav til det sorte fårs adfærd. 

Når psykologer ofte støder på disse scenarier er det fordi familien melder pas på dét deres søn eller datter gør eller det liv de lever. Ofte er det famliens sidste udvej før de selv kaster håndklædet i ringen. I disse situationer kan psykiateren Ronald D. Laings ord være nyttige. " For at forstå et menneskes psykologiske reaktioner bør vi først betragte dem som helt normale og se på om der er grund til, fra et følelsesmæssigt perspektiv at forstå dem som adekvate reaktioner på en skævhed i familiens værdier, logik eller følelsesmæssighed ".

Kunne det tænkes, at det " sorte får " reagerer fordi der forgår noget helt til hest, med balancen i familiens emotionelle tilstedeværelse overfor det " sorte får " - Ofte må vi sige, at det er tilfældet. Familiens problem med ikke at kunne se sig selv er, at den netop ér sig selv og derfor meget let finder alt det dén gør, normalt og naturligt, lige indtil sønnen/ datteren reagerer helt ude af kontrol eller kontekst for, hvad netop denne familie finder normalt og antageligt.

Reaktionerne ses ofte tidligere end i forbindelse med adolescensen - tennageårene - UNDER OMBYGNING - og senest når sønnen eller datteren skal flytte hjemmefra - I det sorte fårs tilfælde er der tit tale om meget voldsomme reaktioner på familiens følelsesmæssige " ligevægt " som kan føles helt skæv og ude af balance hos søn eller datter. De er måske slet ikke engang bevidste om, hvad de reagerer på, men når man kommer ind til kernen i disse tematikker gemmer der sig ofte en følelse af savn, svigt, forladthed eller vrede over ikke at være blevet mødt følelsesmæssigt afbalanceret af deres forældre.

Uden denne emotionelle nærhed, skabes der et vacuum eller et emotionelt deficit som tvinger datteren eller sønnens til at reagere for at skabe opmærksomhed på disse forhold der opleves som helt utålelige. Opnås denne opmærksomhed ikke godt nok, presses datteren eller sønnen ofte ud i alternative muligheder for at komme af med deres frustration gennem f.eks. ; stoffer, alkohol, ludomani, promiskøs adfærd, arbejdsraseri, spiseforstyrrelser eller måske finder de en for familien helt uacceptabel og forfærdelig kæreste eller udviser anden form for stress og misbrug af sig selv og andre.

Problemet med at skabe denne erkendelse for datteren eller sønnen er, at de ikke har særligt veludviklede redskaber til at forstå deres egen mangeltilstand, hvilket er helt klart da de jo kommer fra en familie der ikke ser / forstår nødvendigheden af et afbalanceret følelsesmæssig nærvær og oplever således denne mangeltilstand som normal. Således kan det være et langvarigt arbejde at gå i kast med for psykologen - men naturligvis intet at regne i forhold til den rejse sønnen eller datteren er på vej ud i, som for dem i større eller mindre grad vil vare resten af livet - 

I denne situation kan det være vigtigt at huske Konfucius ord " at selv den længste rejse begynder med det første skridt ", hvilket kan være en væsentlig erkendelse for den søn eller datter, der prøver at forstå, hvad det er de mangler i livet og gør at de ikke trives.

Forsættelse følger...........

Klik på BLOG til venstre for at læse flere