Autopoesis - Systemets ligevægt

09-02-2017

Da de chilénske biologer Humberto Maturana og Francisco Varela, skrev bogen " Tree of knowledge " trak de arven fra Gregory Batesons berømmede klassiker " Steps to an ecology of mind " et skridt videre mod en mere fuldkommen forståelse af systemers aktion og interaktion med hinanden.

Ethvert system har behovet for at finde sin ligevægt med omgivelserne, set med biologiske øjne for at spare energi og udnytte den til råde havende energi mest optimalt. Umiddlebart kunne man måske undre, hvad det har med den menneskelige psykologi at skaffe. Men hvis nu et menneskes psyke vurderes som et selvforsynende system der har sin egen ligevægt og indgår i balanceret interaktion med andre mennesker, handler det meget hurtigt også om at få det bedste udbytte rent energimæssigt ud af interaktionen. Eksempler her på kunne være mad, vand, sex, magt, frihed, kærlighed, anerkendelse eller en million andre ting.

Varela og Maturana introducerede således det biologiske princip " Autopoesis " som er ideen om at et system til enhver tid vil søge den bedst mulige energimæssige tilstand i interaktionen med omgivelserne. De to biologer begynder på cellelært niveau og fører princippet hele vejen igennem helt op på komplicerede biologiske enheders niveau - og ender med den menneskelige psykologi og sociale strukturer dannelse.

Denne forståelse af et menneskes psyke er helt uvurdérlig når vi taler om individers interaktion, også kaldet socialpsykologi såvel som individets intrapsykiske processer, også kaldet personligheds psykologi. Disse tanker om ligevægt har tillige inspireret til provokerende ideer i læringsuniverset som og har udviklet den efterhånden klassiske sentens " Man kan ikke lære nogen noget "..... forsættelse følger...

Klik til venstre på BLOG for at læse flere.